Haveplan og have rådgivning

Vejen til en smuk have starter her

Inspirationsbesøg og have rådgivning med haveplan

Hvis du står med en aktuel udfordring i din have, kan et inspirationsbesøg være en god løsning. Her kommer jeg med min have rådgivning med evt en haveplan, hvor vi taler  om dine ønsker til haven.  Jeg kommer med forslag til hvordan der kan skabes rum i haven og plantebede med blomster fra forår til efterår. Vi ser på hvordan du kan få huset og haven bundet godt sammen, så både du og haven trives. Jeg vil komme med forslag til de aktuelle udfordringer i haven, således at du opnår en ændring af havens udtryk.

Min have rådgivning vil munde ud i at jeg på min tegnestue, vil udarbejde en hurtig haveplan med enkelte forslag til træer og buske. En haveplanen vil være en råskitse, hvor der er plads til dine egne noter og planteforslag. Denne løsning kræver en del kendskab til planter, hvordan planterne skal placeres i havens bede og hvor mange der skal plantes og hvor tæt.

Et inspirationsbesøg medfølgende have rådgivning koster 3000 kr. inkl. moms for haver under 1000 m2, herover vil foreligge en individuel pris, da opgaven er større og derfor mere kompleks. Et inspirationsbesøg varer 2 timer og er udgangspunktet for den have rådgivning jeg tilbyder.

Fra haveplan til drømmehave

En haveplan kan både være til dig, som kun har lidt eller slet ingen haveerfaring eller til dig, som er et passioneret havemenneske, men som kunne bruge lidt sparring og et nyt blik på haven.

Ønsker du en have som matcher dit hus og det liv som skal leves der? Skal nybyggerhaven eller den eksisterende have startes op forfra med haverum og nye funktioner, eller skal der eksperimenteres med nye dyrkningsmetoder og hjemmehørende arter i haven, så vil en haveplan være en god løsning for dig.

Værdiforøgelse af huset

Det er en rigtig god hjælp med en haveplan i hånden. Med have rådgivning undgår du alt for mange fejlkøb til haven og du kommer sikkert i mål med havedrømmen. Jeg vil hjælpe dig med at tilrettelægge havens forløb, og ud fra dine ønsker vil jeg komme med et bud på den ideelle løsning.

Jeg laver nemme og overskuelige haveplaner af høj kvalitet. Du vil modtage en haveplan med de nødvendige og kreative ideer til, hvordan du kan skabe en have med harmonisk formgivning, grønne holdbare rum og plads til hyggestunder.

Med en smuk og unik haveplan har du et godt redskab, der gør det meget lettere at investere tid og penge i haven, samtidig med at du holder kursen. Med planen i hånden er det også muligt at tage anlæggelsen af haven i etaper, hvor du arbejder dig frem mod det ønskede resultat.

Hvad er forløbet?

 

En haveplan er til dig som efterspørger en mere gennemarbejdet og målfast haveplan, som du kan arbejde direkte efter. Planen vil indeholde beskrivelser af havens rum med blomsterbede og opholdssteder, stier og belægning.

Haveplanen er en gennemarbejdet tegning med angivelser af havens rum og funktioner. På planen er indtegnet den præcise placering af træer, buske og plantesammensætninger med angivelser som matcher med plantelisten.

Haveplanen er farvelagt og håndtegnet, den udarbejdes i A3 og som regel i målestoksforholdet 1:100 eller 1:200 afhængigt af havens størrelse. Under besøget tager jeg billeder af dit hus og have til brug på tegnestuen i udarbejdelsen af din haveplan.

Prisen er 650 kr. pr. time inkl. moms og afhængigt af havens størrelse og opgavens omfang, vil der være brug for 9-18 timer

Bedplan

Den kan også suppleres med en bedplan hvor hver enkelt plante og antal er markeret, dette aftales under besøget.

Projektleder

Ønskes hjælp til etablering af haveplanens elementer og indhentning af tilbud fra anlægsgartnere kan dette også tilbydes.

Hvad indeholder en haveplan?

  • 2 timers indledende havebesøg.
  • Detaljerede belægningsangivelser, plantetyper, buske og træarter med danske og latinske navne, hæk og hegnstyper.
  • Planteliste med fotos og angivelser af særlige pasnings- og dyrkningsbehov samt angivelser af højde og blomstringstid.
  • Beskrivelser af havens rum og den stemning og strukturer som haveplanen tilstræber at opfylde, ligeledes er billeder indsat som forklarende elementer.
  • Håndtegnet detaljeret haveplan i fast målestoksforhold.
  • Et afsluttende møde hvor planen overdrages, kan evt. foregå pr. tlf. hvis ønskes.

En gennemarbejdet haveplan er en værdiforøgelse af dit hus

Kommer gratis ud til dig, hvis du bor indenfor Silkeborg og Viborg kommuner, men dækker også gerne byerne Herning og Randers. Jeg tilbyder også havehjælp på abonnement, hvor jeg vil vedligeholde haven efter vind og vejr.

Kontakt mig i dag