Om mig

At elske havearbejdet er at elske processen

Jeg er en stor haveentusiast med mere end 20 års erfaring i alt fra opbygning af haver til historiske stilarter og havens farvekombinationer.

Mit hus er over 100 år gammelt og haven er designet af en københavnsk stadsarkitekt i den engelske romantiske stilart. Her indgår symmetriske rosenbede med et springvand i midten, stenhave med lysthus på toppen, pergolaer og stier rundt på grunden, som der skal være i denne stilart. Haven var dog stærkt forsømt da vi ankom og vi har brugt 20 år på en genopbygge haven så den i dag fremstår tæt på den oprindelige haveplan, dog med et par nye tilføjelser bl.a. et meget stort staudebed.

Jeg holder meget af den engelske romantiske stilart og min have bliver til stadighed tilplantet og udvidet i retning af mindre græsplæne, mere langt græs, flere stauder i en stræben efter den fuldendte romantiske havestil, velvidende at en sådan ikke findes. Der vil altid være noget i haven som lige kunne blive lidt bedre, skarpere og fyldigere, men det er havemenneskets præmis – at elske havearbejdet er at elske processen.

Mette Nyebye i haven
Foto-om-mig--mørk
Den levende have er en have- og landskabsvirksomhed, hvor der udfærdiges haveplaner til haveejere, virksomheder og institutioner i hele landet.
Udgangspunktet er altid stemningen i haven, der tager afsæt i de eksisterende elementer og udsyn, og den atmosfære der allerede ligger i topografien.

Kontakt mig nu

Foredrag

Book et foredrag

Som havearkitekt holder jeg foredrag om alle stadier i havearbejdet herunder anlæggelse af staudebede, landbohaver, stenbede, men også om kontakten til naturen og de mentale bonusser, som haven utvivlsomt kaster af sig.

I øjeblikket tilbyder jeg to forskellige foredrag, som indholdsmæssigt er meget forskellige.

Foredrag 1: ”Begyndelsen på et haveliv”

Foredrag 2: ”Det ansvarlige havemenneske”

Jeg er lektor med 12 års undervisningserfaring og er derfor vant til at formidle på en inddragende og levende måde i større forsamlinger.

Hvis der er brug for et foredrag om et særligt emne udover de to allerede nævnte foredrag, så er dette også en mulighed. Det kunne f.eks. være ”Fra oldtids- til kulturlandskab” hvor vi bl.a. ser på gravhøjenes betydning for vores kulturlandskab i dag.

Tilmeld dig en Workshop

Tegn dit eget bed

Jeg tilbyder 2 forskellige slags workshops:

Workshop 1: Tegn din egen have med fokus på etablering af rum i haven.

Vi arbejder med inddelinger af haven og hvordan haven kan synes større, hvis der indgår rum i haven. Med udgangspunkt i min egen have gennemgås de mest relevante designprincipper samt tips og tricks til en smuk, hyggelig, sanselig have.

Workshop 2: Tegn dit eget bed med fokus på 4 forskellige bedtyper.

  • Middelhavsbedet som er tørketolerante planter
  • Skovbedet som er skyggetolerante planter
  • Det vilde bed som tiltrækker insekter og fugle og hvis relevans må siges at være stigende.
  • Det hvide kølige bed, som er et utrolig vanskeligt bed at etablere, da det ofte må kombineres af grålige og svagt gule nuancer for ikke at virke for anmassende.

Jeg stiller linealer, papir og tegneredskaber til rådighed.

Der serveres kaffe/the, limonade, kage og små lækkerier.

Pris 500 kr. pr. deltager